Tyske ariseringsforsøg i Danmark?

English ? Switch language in the menu.

Danmark er mest kendt for redningen af jøderne i oktober 1943, men mit Ph.d. projekt “Tyske ariseringsforsøg i Danmark 1938-1943” vil kaste et andet lys på det dansk-jødiske liv – særligt minoritetens forretningsliv under nazismen.

Dansk-jødiske virksomheder blev målrettet udsat for ariseringsforsøg så tidligt som 1937. Det fik tyske virksomheder der opererede i Danmark til at fyre jødiske bestyrelsesmedlemmer eller jødiske repræsentanter ansat af de tyske firmaer. På samme tid blev et stigende antal jødiske virksomheder ramt af kontraktopsigelser fra tyske firmaer.

Den danske regering blev gjort opmærksom på denne politik af nervøse forretningsfolk der måtte sande at importmulighederne forsvandt fra Danmarks anden største handelspartner på dette tidspunkt. Den danske regering stod ansigt til ansigt med en nabo, der blev stærkere og stærkere militært og gjorde krav på landområder med tyske mindretal. Det havde vi som bekendt i Sønderjylland. Danmark forsøgte at indgå militæralliancer med andre lande, men disse forsøg faldt til jorden. I 1939 erklærede den danske regering at fyringer, der var baseret på race ikke kunne stoppes sålænge den danske lovgivning blev overholdt.

I praksis tillod den danske regering en import af de tyske raceprincipper til Danmark, fordi regeringn anså det for risikofyldt at beskytte dets jødiske mindretals forretningsmuligheder.

Min afhandling vil nærmere undersøge de konsekvenser denne politik havde i Danmark, men også forske i, hvad der skete i besættelsestidsperioden, hvor det blev endnu sværere at navigere.

FacebookTwitterGoogle+PinterestLinkedInShare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *